Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

En død russer i et tog til Tallin bliver en kedelig sag for den estiske politikommissær Marko Kurismaa, da den indeholder potentielt politisk sprængstof. For alle, der holder af gode krimier og tør bevæge sig væk fra den nordiske eller anglo-amerikanske mainstream

Beskrivelse

Forfatteren er den italienske Alessandro Perissinotto, der under eget navn har skrevet krimiserien om psykologen Anna Pavesi. Under pseudonym har han nu startet denne nye serie fra Estlands hovedstad. Den døde russer viser sig at være forgiftet, men da ingen i starten har haft mistanke om noget ulovligt, er stort set alle spor væk, da Kurismaa skal efterforske sagen. Den viser sig at have tråde tilbage til den sovjettiske fortid, hvor Kurismaas far blev anholdt som dissident

Vurdering

En meget forfriskende nyskabelse med både god spænding, godt sprog og en overraskende slutning

Andre bøger om samme emne

Læsere af forfatterens En grim lille historie og Den sidste hvide nat vil ikke blive skuffede. En dansk krimi, der foregår delvist i Estland er Den finske patriot