Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Hvad gør en heks, der bliver træt af at flyve på kost, og hvad sker der, når hekse bliver forelskede? 24 små skøre eventyr om hekse. For 4-8 år

Beskrivelse

Der var engang en heks... Sådan starter hvert af de 24 små eventyr. Eksempelvis: Der var engang en heks - hun var så uhyggelig, at ingen turde være i eventyr med hende. Historierne er hver på et par sætninger og med illustrationer der er udført i mixed media, af tegninger og collage. Bogen er indbundet

Vurdering

Der er fuld fart på heksene i Henrik Hohle Hansens rablende billedbog. Jenz Koudahls farverige og levende illustrationer sætter ekstra fut i sagerne. Historierne er helt uforudsigelige, ukonventionelle og fyldt med humor. Tekst og illustrationer har lige dele vildskab og hittepåsomhed. En sjov nyfortolkning af heksen fra det klassiske eventyr

Andre bøger om samme emne

Der er rigtig mange sjove billedbøger om hekse. En af dem er Heksehullet og er du vild med Hansens og Kodals korte eventyr, så læs også deres 24 historier om Drabelige drager og pirrelige prinsesser