Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Om den canadiske legende og sangskriver Leonard Cohens sidste to albums fra 2014 og 2016. Herunder analyse af teksterne foruden personlige anekdoter og tekstlige sammenhænge fra Cohens univers. Især for kendere som har lyst til at dykke dybere ned i Leonard Cohens sidste periode

Beskrivelse

Leonard Cohen, som døde i 2016 som 82-årig, nåede at udgive sine to sidste fremragende albums på relativt kort tid, hvilket er emnet for nærværende bog. Læseren gelejdes kronologisk igennem Popular problems fra 2014 og hvad der blev det sidste Cohen album fra 2016, You want it darker. Her fremhæves det væsentlige i sangene med teksteksempler og analyser og hertil knyttes historier fra Cohens personlige liv, tanker med sangene og bagkatalog i forhold til den generelle sangskat. Forfatter Lars Knudsen er magister i dansk og forfatter til Master songs, om Cohens produktion fra før 2014

Vurdering

Velskrevet indføring i de sidste to albums fra Cohens hånd, glimrende formidlet i et ligefremt sprogbrug med godt overblik over emnet. Illustrator Jacob Birgens fine layout og forsideportræt af Cohen bør også fremhæves

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at henvise til Lars Knudsens Cohen-bog Master songs. Ellers kan også fremhæves to fine biografier som Leonard Cohen - et liv samt I'm your man