Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Kort om bogen

Få styr på din sundhed en gang for alle med Umahros nye bog, der hjælper dig med at finde vej i sundhedsjunglen. For alle der interesserer sig for sundhed og livsstilsændringer

Beskrivelse

Umahro er kendt for flere bøger om sundhed samt for tv-programmerne "Kan man spise sig rask". Denne bog tager som hans øvrige bøger udgangspunkt i principperne bag Funtional Medicine, som Umahro er specialist i. En tilgang, der hjælper med at forstå de bagvedliggende årsager og faktorer til sygdomme, symptomer mv. Bogen er delt op i fem sektioner: "Hvad er sundhed", "Hvorfor giver det mening at være sund og spise sundt", "Hvorfor vil du gerne være sund og hvad er sundhed for dig", "Hvad er fundamentet for sundhed" og sidst, men ikke mindst "Lav din egen sundhedsplan". Desuden findes et online-univers, hvor man kan hente diagrammer og meget mere. Bogen er nr. 2 i en planlagt trilogi, første bog var Fra syg til rask og den sidste er "Fra sund til toppræstation"

Vurdering

Glimrende, meget grundig og gennemarbejdet bog om sundhed på et højt fagligt niveau. Bogen henvender sig til dem, der virkelig er indstillet på at ændre livsstil og gøre det grundigt. Udstyrsmæssigt er bogen også i top. Den har flotte illustrationer, tykt papir og et indbydende layout

Andre bøger om samme emne

Der findes mange bøger om sundhed og livsstilsændringer, bl.a. Uperfekt, der er noget enklere at gå til. Flere af Umahros tidligere bøger er desuden også på et mere tilgængeligt niveau, fx Herrerevolution og Alle kvinders sundhedsbibel