Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Bogen fortæller dig, hvordan du kan lave spændende forsøg ud fra helt almindelige materialer, som viser ting, der sker i naturen. Fra 9-12 år

Beskrivelse

25 forsøg indenfor naturvidenskaben er beskrevet med tegninger, liste over ting, der skal bruges og trin for trin vejledning. Der er advarsler ved brug af skarpe genstande samt opfordring til god hygiejne. Forsøgene er opdelt i fire hovedområder - se på naturen - vejret - vandet kraft - jord og himmel. Teksten er tilrettelagt med lidt brødtekst, derefter direkte anvisninger til udførelse af forsøget og til sidst henvisninger til brugen og teorien bag. Bogen har forrest en indholdsfortegnelse og bagest er der en ordliste over væsentlige begreber samt et stikordsregister

Vurdering

Gode og tydelige fotos viser, hvordan tingene skal gøres, og de passer fint til teksten. En god bog til at afprøve mange af naturens fænomener

Andre bøger om samme emne

 Forsøg & forstå og Natur/teknik (Ved Bent og Lasse Illum) dækker nogle af de samme områder som denne bog. Denne bogs styrke er de meget enkle tilgange til at lave forsøgene