Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Nyeste skud på stammen indenfor diæter og slankekure er ketokuren, som bygger på de samme principper som LCHF-kuren med få kulhydrater, sunde fedtstoffer og masser af fisk, kød og grøntsager. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at tabe sig

Beskrivelse

Kogebog om Ketokuren eller den ketogene diæt, som bygger på de samme principper som LCHF-kuren (low carb high fat). Kuren består af en kost primært af fisk, kød, grøntsager, sunde fedtstoffer og få kulhydrater. Med denne kost kommer kroppen i en tilstand af "ketose" og bruger kroppens fedt som energikilde. Bogen indledes med nogle afsnit om de ketogene kostprincipper, oversigt over mængden af kulhydrater i almindelige fødevarer og fem trin til at komme godt i gang med ketokuren. Herefter følger mere end 50 opskrifter inddelt i smoothies & morgenmad, forretter & snacks, salater & supper, fisk & fjerkræ, kød, grøntsager & tilbehør, desserter & kager samt smør, dip & pesto

Vurdering

En flot og indbydende kogebog om det nyeste skud på stammen indenfor kure. Opskrifterne er nemme at gå til og ingredienserne kan fås i almindelige supermarkeder

Andre bøger om samme emne

Der findes en anden bog om ketokuren på dansk fra 2017, Keto for begyndere. Seneste bog om LCHF er LCHF året rundt fra 2016