Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Kærligheden findes hvor man mindst venter det - i form af en gammel flamme, en ny tinderdate eller en medpassager, man falder i snak med. Feel good-film for et (kvindeligt) publikum, der holder af komedier med et hjertevarmt budskab

Beskrivelse

Diane, Carol, Sharon og Vivian har kendt hinanden i mere end 30 år. Selvom de efterhånden lever vidt forskellige liv, formår de fire veninder at holde venskabet ved lige, når de hver måned mødes til tapas, vin og bøger. Men da månedens bog bliver den erotiske, Fifty Shades of Grey, kommer der andet end rødvin på bordet. Bogen får dem alle fire til at se på deres liv med andre øjne og det starter en veritabel lavine af sex, kærlighed og romantik. Men det er ikke helt let at etablere nye forhold efter så mange år og det kræver både eventyrlyst og risikovilje, at overvinde gamle indstillinger til kærlighed og intimitet

Vurdering

Hyggelig og uforpligtende komedie, med et stjernecast af Hollywoods grå guld. Historien er jordnær og beskriver fint den tredje alders skavanker og betænkeligheder ved nye kærlighedsforhold og seksuelle bekendtskaber. Når det er sagt ville lidt mere sårbarhed og lidt mindre falden-på-halen have klædt en ellers fin historie

Andre film om samme emne

Minder en del om komedier som Det' indviklet og Praktikanten, der begge har fokus på moden kærlighed og romantik