Lektørudtalelse

Forfatter: Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

En bog for alle med interesse for kvindeidrættens historie og udvikling, såvel som alment historie- og samfundsinteresserede læsere

Beskrivelse

Else Trangbæk er historiker og professor emerita ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. I sin bog belyser hun den udvikling, der gennem de sidste 100 år har været for kvinder indenfor eliteport og lader en række tidligere, kvindelige OL-deltagere fortælle om deres oplevelser, motivation og udfordringer i denne forbindelse. Bogen har således fokus på sportens betydning for kvinderne, og vidner om en markant og tydelig ændring af kvindernes rolle i sporten og en udvikling i både normer og kvindesyn. Forfatteren, der selv har deltaget som aktivt udøvende ved OL i Mexico i 1968, har interviewet mere end 40 danske kvinder, som deltog i årene fra 1924 og frem til idag, indenfor 22 forskellige idrætsgrene. Bogen er opdelt i 5 dele og 6 kapitler og afsluttes med et omfattende noteapparat, stikordsregister og litteraturliste

Vurdering

Bogen fremstår grundig og gennemarbejdet og tegner med ord og farvefotos et fint portræt af en række danske kvindelige elitesportsudøvere i OL-sammenhæng

Andre bøger om samme emne

I både Store drømme og De største OL-triumfer skildres en række markante, danske sportspræsentationer ved de olympiske lege gennem tiderne, herunder flere kvindelige. I Kvindernes idræt belyser Else Trangbæk kvindeidrættens udvikling i mere end 200 år