Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Hagen Thomasen

Kort om bogen

Kogebog for hjemmekokke med forstand på sous vide og hang til gæstebud

Beskrivelse

"Gæstemad med sous vide" præsenterer en række to- og treretters menuer der alle kan tilberedes ved hjælp af sous vide-metoden. På den måde kan en stor del af arbejdet gøres på forhånd, og kokken skal kun forsømme sine gæster et kvarters tid, mens de sidste detaljer rettes an. Retterne består af god, solid gæstemad med udgangspunkt i sæsonens grøntsager og gode kødudskæringer

Vurdering

Bogen kræver forudgående kendskab til sous vide-metoden, der ikke introduceres særskilt. Har man det, og sætter man en ære i at forkæle sine gæster, vil man finde god og velformidlet inspiration i "Gæstemad med sous vide"

Andre bøger om samme emne

Samme forfatter har tidligere begået Sous vide i hverdagen og Grundbogen i sous vide. Desuden findes Sous vide kogebogen med flere