Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Detaljerig gennemgang og ny viden om danskernes forhold til vin fra middelalderen til i dag. Til vinentusiaster og læsere med kulturhistorisk interesse

Beskrivelse

4. bind i "Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie", hvoraf de 3 foregående beskæftigede sig med hhv. te, kaffe og chocolade. Danskernes forhold til vin skildres, fra middelalderens møde med vinen, frem til i dag. Vi hører om adelens og almuens forhold til vin og lærer om de første vinhandlere, deres udstyr og de vinrejser, der bragte de nye vine til landet og var med til at udvikle praksis med vin til maden og de dertil nye tiltag i kogekunsten. Vi tages med op i tiden, hvor vinen bliver gourmetens domæne og vinkypere og sommelierer får betydning. Der ses på vinens udbredelse i midten af det 20. århundrede, med vinens tilbagevenden som statussymbol i nyere tid, hvor også folkesundheden spiller en rolle og slutter med vinens position i det 21. århundredes oplevelsesøkonomi, med online salg, apps, danske vingårde og nyt nordisk køkken

Vurdering

Grundig bog om vinens kulturhistorie i Danmark. Der er anvendt en stor mængde kilder og bogen er meget nøje og smukt illustreret. Det er spændende og utroligt oplysende læsning, også for den almindeligt kulturhistorisk interesserede

Andre bøger om samme emne

 Vin & kultur beskæftiger sig med middelhavslandendes vin-kulturhistorie og vinens historie generelt. Dansk vin har mindre afsnit om dansk vinhistorie