Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Gode råd til at håndtere hundes følelser med hjælp fra Bachs homøopatiske blomstermedicin. En naturlig godbid til hundeejere med mod på alternativ medicin

Beskrivelse

Bach var en engelsk læge (1886-1936), der udviklede sin blomstermedicin ud fra den antagelse at tanker og følelser har stor betydning for at man får og udvikler en sygdom. Blomstermedicinen påvirker følelserne direkte og kun indirekte fysikken. Denne bog er i 5 dele. Først forklarer forfatteren, hvad Bachs blomstermedicin er og hvad den kan. Afsnit 2 gennemgår de i alt 38 såkaldte "Bachremedier" og de følelser som hører til, fx modvirker kristtorn misundelse, had, jalousi og mistro. Tredje del lister de mest almindelige problemer med hunde. Det er fx: appetitløshed, angst, køresyge, eksem og allergier. Men også problemer med at lade hunden være alene hjemme og dominansproblemer er på listen. Del 4 er cases med hundes brug af blomstermedicinen. Her er fx blomstermedicin til angste hunde omkring nytårsfyrværkeri. Del 5 er links til yderligere litteratur, til kurser og behandlere. Susanne Løfgren er zoneterapeut og har arbejdet med Bach blomsterremedier siden 1983. Hun har bl.a. også skrevet Introduktion til Bachs blomsterremedier

Vurdering

Inspirerende hundebog, som argumenterer entusiastisk for brugen af blomstermedicin til hunde

Andre bøger om samme emne

Blomstermedicin er med i Giv din hund og kat et sundt liv, som dog også beskriver andre alternative behandlinger