Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

For kreative sjæle som gerne selv vil sætte præg på farverne af det garn de bruger

Beskrivelse

Pernille Cordes præsenterer her tre nemme grundteknikker til at få flot farvet garn: farvebad, håndfarvning og farvning med farvepulver. Teknikkerne kan kombineres som du har lyst til. Som titlen antyder, bruger Pernille Cordes mikroovn til at indfarve garnet og hun bruger den meget miljøvenlige farve Acid Dyes. Bogen gennemgår de forberedelser man skal gøre sig inden man går i gang og derefter gennemgås teknikkerne. Bogen indeholder også opskrifter på anvendelse af farve, mængder samt metoder, hvis du ikke har lyst til at starte helt på bar bund med selv at blande farver. Opskrifterne er bl.a. på stribet garn, colourfaded, tone-i-tone og pastelfarvet. Bogen er illustreret med farvefotos. Forfatteren har tidligere udgivet bl.a. Strik & stræk og Den store bog om tunesisk hækling

Vurdering

En flot og overskuelig bog fyldt med lækre farvefotos og trin for trin vejledninger. Bogen kan både anvendes hvis du selv vil eksperimentere med farveblandinger, men indeholder også opskrifter du kan følge, så du er sikker på resultatet

Andre bøger om samme emne

 Plantefarver og En farverig verden beskæftiger sig også med garnfarvning, dog med brug af plantefarver, hvor den aktuelle bog benytter Acid Dyes