Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Bjørnen Tjugga inviterer barnet med på en fantasirejse til Natskoven, hvor der er smukt og trygt, og hvor man sover godt. Søvnmeditation for 3-6 årige

Beskrivelse

Historie beregnet for børn der har brug for hjælp til at falde i søvn. Natbjørnen Tjugga tager barnet med på en rejse til et landskab med en skov og en sø. På fantasirejsen skal barnet forestille sig at blive puttet i bjørnens bløde arme og gabe og trække vejret roligt. Landskabet beskrives i detaljer, og der gentages hvordan de bliver mere og mere trætte og gaber og til sidst falder i søvn. Der er forord til forældrene og en præsentation af forfatteren til sidst. Forfatteren har selv illustreret

Vurdering

Stille og rolig godnatlæsning. Der skabes et trygt og roligt univers. De mange gentagelser, visualiseringen af landskaberne og fornemmelsen af at være puttet hos en rar bjørn må virke beroligende på lytteren. Tegningerne er omhyggeligt lavet men ser ikke professionelle ud - og det gør ikke så meget, da helhedsindtrykket skal være beroligende, ikke spændende

Andre bøger om samme emne

Ligesom i Traktoren der så gerne ville sove og Fililumbur i drømmeland føres barnet gennem en fantasirejse sammen med en tryg figur fra bogens handling. Denne bog har en mere enkel handling og kortere tekst