Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Tredje bind i serien "Tusind års skam". Vi møder den lille pige Riina, datter af zar-familiens kjolemagerske og følger hende og familiens skæbne. For dem, der elsker slægtshistorier

Beskrivelse

Vi møder Riina, der lever en tryg og privilegeret barndom som datter af zar-familiens kjolemagerske, Katharina. Hun mærker ikke den fattigdom, som så mange andre børn i den tids Rusland lever under. Hendes tid går med at lege prinsesselege sammen med sin dukke, samt vente på fine stofrester, så hun kan sy kjoler til sin den. Den russiske revolution rykker nærmere og nærmere og til sidst opfordres familien til at rejse væk. Katharina er meget modvillig, men til sidst er der ikke andre muligheder og familien tvinges væk og deres levevilkår ændres markant

Vurdering

En rigtig fin fortælling om tiden i Rusland omkring Zarens fald. Man følger den lille pige og det der sker med hende, ud fra de vilkår hun bliver stillet for. Bogen kan sagtens læses uafhængigt af de andre i serien

Andre bøger om samme emne

En anden roman, der også har zarens Rusland som omdrejningspunkt og hvor man samtidig følger det almindelige folks historie er Sasjenka. Serien "Tusind års skam" får mig også til at tænke på en ældre roman, Barbara, hvor fortiden også har indvirkning på det, der sker