Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Godnat og sov godt. Det er sengetid siger uglen, men dyrene er slet ikke klar til at gå i seng. Der er mange undskyldninger, inden de finder ind til drengen Victor, der allerede ligger i sengen, og venter på godnatkys, inden han kan sove. For 1-3 år

Beskrivelse

Søvnige? Det er der ingen af dyrene der er, da uglen siger det er sengetid. Der skal tisses af, leges lige lidt mere og guldfisken skal bare lige svømme en runde mere. Mon drengen Victor er faldet i søvn, inden dyrene finder ind på hans værelse? Nej, her ligger Victor og venter på godnathistorie og fire kys, inden han skal sove. Billedbog trykt på kraftigt og solidt pap, i et næsten kvadratisk format på 21x22 cm

Vurdering

Endnu en herlig billedbog af Guido van Genechten. Søde og farverige illustrationer, med en kort tekst. De fine illustrationer giver mange muligheder til begrebsindlæring om sovetidens mange ritualer for de mindste

Andre bøger om samme emne

 Sengetid hvor bamsen Sofus skal i seng, fortæller om de forberedelser der følger inden. I Godnat, Jakob! er Jakob ikke spor træt og finder på en masse ting, inden han skal sove, en pegebog med flapper der gemmer på overraskelser