Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

En strikkebog for let øvede og erfarne strikkere, der gerne vil have ny inspiration til primært strikkede trøjer

Beskrivelse

Denne strikkebog er inspireret af CLAY - Keramikmuserum Danmark i Middelfarts udstilling: "Axel Salto - Stentøjsmesteren". Forfatteren har taget udgangspunkt i kunstnerens valg af farver, mønstre og overflader og ladet sig inspirere til en række strikkedesigns. Derfor er der også indledningsvis til hvert strikkemønster et foto af det pågældende keramikværk, som strikkedesigneren har taget udgangspunkt i. Ved hver opskrift er også et foto af det færdige strik samt en vejledning der angiver størrelser, materialer, pinde samt strikkefasthed. Opskrifterne er for let øvede og erfarne strikkere, og der er forskellige typer af strik: vævestrik, skyggestrik og strukturstrik. I bogen er også en forkortelsesoversigt, samt diagrammer hvor mønstrene kræver det. De forskellige strikkeværker har navne som Majs, Græsstrå, Okker og Sand. Forfatteren har tidligere udgivet mange strikkebøger; ofte med inspiration fra bestemte steder

Vurdering

En inspirerende strikkebog fra en kendt strikkedesigner med et gennemgående tema gennem hele bogen

Andre bøger om samme emne

Der er strikkeopskrifter på bluser i mange forskellige strikkebøger, fx I skovens dybe, strikke ro, der dog ikke indeholder nær så mange modeller, samt Mange masker, der også har bluser og trøjer som det primære indhold