Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Det er aften og de 11 troldebørn skal sove. Men kælefrøen Kubbu løber væk - og Pajko kan ikke sove uden sin frø. Billedbog med flapper, fra 3 år

Beskrivelse

Alle troldebørnene er ude og lege da Troldemor kalder - nu er det sengetid. Men Pajkos kælefrø stikker af, og så kan han ikke sove. Nu leder hele familien overalt i troldehøjen mens de følger Kubbus fodspor. Mon Kubbu er i honningkrukken? Eller er han inde i skatkammeret? Hans fodspor fører fra det ene rum til det andet - mon de finder ham til sidst? Meget af dialogen er på rim. Bogen er af blankt pap og 29x29 cm stor, og der er huller i siderne, flapper og døre der kan åbnes. Den er en del af serien "Troldeliv", og kan læses uafhængigt af de andre bøger

Vurdering

En hyggelig godnathistorie, flot tegnet i Peter Madsens velkendte stil. Figurerne, stemningen og rimene er velkendte fra de andre bøger i serien, og der er mange detaljer at gå på opdagelse i på hver side, blandt andet på grund af de udstansede huller, dørene og flapperne. Fans af serien vil ikke blive skuffede

Andre bøger om samme emne

Troldeserien er lang og har været populær længe - der er den store og den lille serie, og denne bog er på niveau sprogligt med fx Spisetid fra den lille serie. Formatet, materialet og flapperne er nyt i denne serie