Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Humoristisk billedbog om opførsel, regler og opdragelse. En pige skal opdrage sine forældre, og forstår til sidst at ros og kærlighed er vigtigere end reglerne. Fra 4 år

Beskrivelse

Jeg-fortælleren bliver født og får et par søde forældre, men efterhånden som hun vokser, bliver forældrene ikke ved med at gøre alt hvad hun beder om. Derfor læser pigen bøger om forældre og snakker med andre, som også har forældre. Hun finder ud af at det handler om opdragelse: hun lærer dem bl.a. at gå over gaden, at være høflige og have bordmanerer. Med tiden bliver forældre dygtige og artige, og hun går tur med dem for at blære sig. Det bliver dog kedeligt, så pigen ændrer sig ved at glemme nogle af reglerne og giver forældrene kærlighed. Historien slutter med at familien udvides med lillebror og opdragelsen starter forfra. Historien fortælles gennem mange små tegninger og med to slags tekst: grå tekst ved opdragelse af forældrene og sort tekst ved forklaring af reglerne. Den tyske forfatter har også lavet Sådan blev far og mor forelskede og har illustreret Da Hr. Madsen blev gennemsigtig

Vurdering

Moralen er at man ikke har brug for alt for mange regler, men man har brug for kærlighed for at turde være sig selv. Det omvendte fokus på opdragelse af forældrene og de detaljerede tegninger, gør bogen sjov og giver noget at tale om

Andre bøger om samme emne

Den skæve tilgang til opdragelse ses også i Opdrag-Else og Den forkerte historie