Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Drengen Jim bliver rodet ind i et hæsblæsende eventyr på jagt efter en forsvunden sørøverskat. Roman for 10-15-årige

Beskrivelse

Den klassiske historie om drengen Jim, der lever i 1700-tallets England. Jim hjælper en gammel sømand, der er mærket med den sorte plet. Da sømanden dør, finder Jim et gammelt skattekort og beslutter sig, sammen med doktor Livesay og mr. Trelawney, at finde den berygtede Skatteø og dermed skatten. På det skib de hyrer er der dog en tvivlsom besætning, og ikke alle vil Jim og hans to venner det lige godt. Piraten Silver er også ude efter skatten og han har sine helt egne grunde til at jagte den. Heldigvis ender det hele godt og Jim kommer sikkert hjem igen, med en tung last af guld

Vurdering

Lettere omskrevet udgave af den klassiske fortælling om Skatteøen. Historien er den samme, men sproget er ændret så det passer til yngre læsere. Samtidig er nogle af de sværeste ord markeret med fed i teksten og forklaret bagerst i bogen, det er en fin detalje. Der er ingen illustrationer i bogen, men forsiden er flot og indbydende

Andre bøger om samme emne

Tidligere udgivet i samme "Læs en klassiker"-serie er Robin Hood (Ved Martin Svensson), som også er en lettere udgave af den klassiske fortælling om Robin Hood