Filmvurdering

Forfatter: Ellen Skall Sørensen

Kort om filmen

Den australske mekaniker George Lazenby (GL) sagde i 1968 ja tak til rollen som James Bond efter Sean Connery. Det blev kun til en enkelt film som agenten. Hvorfor? Få her GL's egen forklaring. For fans af James Bond

Beskrivelse

GL (f. 1939) spillede i 1969 hovedrollen som James Bond i Agent 007 i hendes majestæts hemmelige tjeneste. Han blev efterfølgende tilbudt at lave 6 film mere om agenten, men takkede nej, fordi han følte, at han blev tilbudt en "slavekontrakt", hvor han skulle optræde som James Bond for altid og ikke ville kunne gøre sig forhåbning om nogen som helst andre roller. Her er historien om, hvordan en australsk mekaniker og model havnede i London, hvor han fik rollen som agent 007 - og senere fik prædikatet som "den glemte James Bond". Filmen følger kronologisk George Lazenby's liv inddelt i kapitler, som referer til titler på James Bond-filmene. George Lazenby kæder kapitlerne sammen, som dels består af datidige klip, dels af nyindspilninger med skuespillere

Vurdering

Filmen gennemgår detaljeret GL's liv og egentlig er det ikke voldsomt interessant at høre om, hvilke kvinder han har haft sex med, og i hvilke situationer han har taget stoffer. Men begrundelsen for og beskrivelsen af hvorfor GL droppede fremtidige Bond-film er spændende. Der findes mange dedikerede Bond-fans, men spørgsmålet er om de vil være interesseret i at se en dokumentar om "den glemte James Bond"

Andre film om samme emne

På Netpunkt er der ikke meget at hente om GL