Filmvurdering

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om filmen

Animationsfilm om havenisser der slår sig ned i Chloes have. For børn på 8-11 år

Beskrivelse

Chloe og hendes mor tvinges til at flytte igen. De flytter ind i gammelt faldefærdigt hus. Da Chloe er alene hjemme med sin nysgerrige, nørdede nabo, Liam, opdager de to, at huset er nærmest levende. Det er fyldt med levende havenisser, som kan bekæmpe og forhindre de invaderende monstre, Troggs, i at få herredømmet over verden. Troggs-monstrene har invaderet huset gennem en portal fra en anden verden. Havenisserne holdt monstrene i skak, men har mistet deres våben. Chloe og Liam slår sig sammen med den lidt brogede og mærkelige flok af havenisser - Gnompatruljen - i kampen mod de faretruende små monstre

Vurdering

Det er en effektjagende og småuhyggelig film. Animationen fungerer rimeligt. Historien er lige ud af landevejen, og fungerer uden de store dikkedarer

Andre film om samme emne

Denne film gik i Danmark udenom biograferne og direkte til fx. streaming & DVD, men årets anden animationsfilm om små nisser Mesterdetektiven Sherlock Gnomes kom lidt bredere ud, og den er en fortsættelse af Gnomeo & Julie