Filmvurdering

Forfatter: Joan Bak

Kort om filmen

Her er en film til hestepigerne! Også dem, der måske er lidt for gamle til at se Stormy 3, men som har set de to tidligere film om Stormy og Mika. Tilladt for alle, men vil først give mening at se fra 9-års alderen

Beskrivelse

Den tredje film om hesten Stormy. Mika er nu blevet hestehvisker, endda en berømt en af slagsen. Hun keder sig dog, da hun bruger al sin tid på at undervise og derfor ikke får redet selv. Hun begynder at drømme mærkelige drømme, og snart står det klart for hende, at hun skal væk, og rejse afsted mod hendes drømme. Hun tager derfor til Spanien med Stormy, da hun har hørt, at der her lever vilde heste. Mika kommer ved et tilfælde til at arbejde for Pedro, som ejer en hesteranch. Han ejer også jorden med de vilde heste, men vil sælge til en virksomhed. Det vil Mika have standset, så hun arrangerer et hestevæddeløb med de vilde heste. Hvis løbet bliver en succes vil området blive beskyttet af den spanske regering. Filmen er tysk, men med dansk tale

Vurdering

En rigtig hestefilm uden overraskelser

Andre film om samme emne

Den tredje i rækken af Stormy film. Andre hestefilm er fx Emma's chance og den noget ældre Zafir