Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Alle kender vikingerne - men hvor var det egentlig de sejlede hen i deres lange, smalle skibe. Find ud af, hvorfor de sejlede ud på havene - mon det var for at opdage nyt land, for at handle med andre eller for at plyndre? Især for dig mellem 8 og 12 år

Beskrivelse

I serien "De små fagbøger" kommer her en bog om vikingerne - denne gang med særlig fokus på deres rejser til fremmede lande. I korte afsnit beskrives vikingernes leveforhold, deres skibe og rejserne mod England, Frankrig, Rusland, Island og Grønland. Fotos, kort og tegninger understøtter teksten

Vurdering

En fremragende lille fagbog, som selvom den i særlig grad fokuserer på vikingernes rejser og erobringer også giver et billede af det almindelige liv i den periode i jernalderen, som vi kalder vikingetiden. Spændende, ret grundig, sammenhængende og tankevækkende

Andre bøger om samme emne

Der findes masser af bøger om vikingetiden for aldersgruppen mellem 8-12 år. Bogen her adskiller sig først og fremmest ved sit særlige fokus på vikingernes rejser og erobringer. Af andre fine vikinge-fagbøger kan nævnes Søndergårds Vikinger, Larsens Vikinger og den lidt sværere Vikingetiden af Inger Byrjalsen. Desuden kan nævnes Vikingefærd, som indeholder både er en fortalt historie og fakta om vikingerne