Filmvurdering

Forfatter: Thomas Drachmann Kastberg

Kort om filmen

Arrangeret dokumentarisk skildring af livet i kollektivet Maos Lyst. Egner sig til studerende der skriver opgave om ex. ungdomsoprøret

Beskrivelse

En pseudo-dokumentar instrueret af en af Danmarks største instruktører, Henning Carlsen. Den skildrer livet i kollektivet 'Maos Lyst' i Hellerup anno 1970. Medlemmerne, som blandt andre bestod af forfatteren Ebbe Reich tog efternavnet 'Kløvedal' efter elvernes højborg i 'Ringenes Herre'. De gik imod det etablerede samfund og var derfor meget fremme i medierne. De beretter om deres særlige fælleskab og der diskuteres demokrati. De tager bl.a. på ekspeditioner ud i det samfund de trods alt ikke vil isolere sig fra. Deres 'projekt' skulle jo nødigt blive for akademisk. Derefter undersøger de hvordan andre bor. Musikken leveres af Burnin' Red Ivanhoe - og en del af teksterne er fra tidens mest omtalte digtsamling: Inger Christensens "Det"

Vurdering

En noget tam skildring af 68-generationen og dens idealer. Interviewene med medlemmerne af Maos Lyst, er ret stive i formen - de virker for velforberedte, hvilket gør dem intetsigende. En 'ren' dokumentar havde været mere interessant. Positivt er Burnin' Red Ivanhoes stadig levedygtige musik, samt portrættet af en 89-årig kattemor. Et minus er de manglende undertekster, da der er en del mumleri, utydelig udtale og dårlig lyd

Andre film om samme emne

Vinterbergs Kollektivet handler om dannelsen af et kollektiv i 70'erne og beskriver på godt og ondt livet i et kollektiv i Hellerup