Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

I forskellige artikler beskriver bogen et tophemmeligt netværk, styret af CIA, af især tidligere modstandsfolk, som under den kolde krig forbereder aktioner i tilfælde af en sovjetisk invasion af Danmark. For enhver, der interesserer sig for historie og efterretningsvæsen

Beskrivelse

Det vakte betydelig opsigt, da filminstruktør Ida Grøn i 2017 havde premiere på dokumentarfilmen Stay behind - min farfars hemmelige krig. Her fortæller hun, hvordan farfaren tilsyneladende i hele sit liv har været en del af en hemmeligt netværk, som var styret af amerikanske CIA, og som havde til opgave at være forberedt i tilfælde af angreb fra USSR eller andre Warszawapagtlande under den kolde krig. Baggrunden for filmen fortæller hun om i bogen her, ligesom hendes far, Ole Grøn, der er tidligere leder af Koldkrigsmuseet Langelandsfort, bidrager med flere detaljer. I to indledende artikler giver historikerne Martin Kryhl Jensen og Bent Jensen baggrunden for disse netværk og den tidsånd, de fungerede i

Vurdering

Det er især meget spændende at læse om Ida Grøns afdækning af sine bedsteforældres hemmelige aktiviteter, noget de dog aldrig selv indrømmer. Det er yderst levende fortalt, og beretningen rækker langt ud over det, der er plads til i hendes i øvrigt glimrende film. Ole Grøn supplerer denne historie med en række oplevelser, han selv husker. Det er en helt utrolig historie

Andre bøger om samme emne

Historiker Morten Heiberg har skrevet om stay behind-grupperne PET-Kommissionens beretning. Bind 5, et arbejde der i flere af bogens artikler udsættes for kritik