Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Vølven Emilie bliver kastet ud i en drabelig jagt på varulve, vampyrer og manden, hun elsker. Sexet dark og urban fantasy med masser af detaljer fra den nordiske mytologi. For unge og voksne

Beskrivelse

2. del af "Ulfhedin-sagaen", der startede med Heksens kald. Nu vokser Emilies kræfter. Drabet på veninden Marie har fyldt den unge vølve med had og hævntørst. Hun er forudbestemt til at jage og dræbe Jonas, som hun lukkede ind i sit hjerte, inden hun vidste, at han var varulv. Samtidig kæmper hun for at passe sin HF og at finde tid til både byture og scoringer. Jonas er desperat for at slippe fri af sin forbandelse og igen have kontrol over sit liv. Sammen med sin familie drager han til Norge for at finde kilden til deres forbandelse, mens de forsøger at undslippe vølverne. Men ikke alt er sort og hvidt. Nu melder vampyrerne sig også ind i kampen. Bogen er tidligere udkommet på et andet forlag. Mørkets yngel er en kort, uafhængig forhistorie til sagaen

Vurdering

En ualmindelig velskrevet roman med både action og hård sex. Mette Sejrbo formår at formidle sin detaljerede viden om heksekunst og mytologi så medrivende, at den lange murstensroman alligevel føles alt for kort. Nye læsere kan sagtens hoppe med på "Ulfhedin-sagaen" her, men vil helt sikkert kaste sig over 1. bind også

Andre bøger om samme emne

Kombinationen af sex og fantasy findes også i serien "The black dagger brotherhood", som starter med Vampyrkongen