Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Hvad ville der ske, hvis du kunne skabe den perfekte virtuelle kæreste? Hvem ville du vælge? Din egen kæreste, eller din bedste vens? For teknologi-begejstrede sci-fi-fans fra 15 år

Beskrivelse

I New York i en nær fremtid skal reklamemanden David teste en brille med Augmented Reality - udvidet virkelighed, kaldet Augmenta. David er presset både arbejdsmæssigt og privat og den nye teknologi er spændende og mulighederne mange. Efter et skænderi med kæresten skaber David derfor en avatar-version af sin bedste vens smukke kæreste, Sofie, som han indleder et virtuelt forhold til. Langsomt udviskes grænsen mellem fiktion og virkelighed og David får sværere og sværere ved at holde sig selv, sit arbejde og parforhold oven vande. Filmen er Benjamin Dickinsons debut som spillefilmsinstruktør, og han spiller selv hovedrollen som den smuldrende reklameforfatter

Vurdering

Filmen fungerer langt hen ad vejen som en tankevækkende sci-fi-dystopi, der sætter vores teknologibegejstring på spidsen og kommenterer et liv, hvor det virtuelle har større betydning end det fysiske. Den sort/hvide-setting er æstetisk lækker og gennemført, men dialogerne virker konstruerede og det skaber en vis distance til de lettere maniske karakterer

Andre film om samme emne

 Hende og Ex machina behandler på hver deres måde forholdet til en virtuel eller kunstig intelligens