Lektørudtalelse

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Kort om bogen

Hvis du drømmer om at blive en størrelse mindre samtidig med at du lever sundt og føler dig godt tilpas, så er dette en bog for dig. For unge og voksne, nok især kvinder

Beskrivelse

Bogens koncept er, at man kan tabe sig en størrelse ved at lægge sin livsstil om. Den nye livsstil består af træning, sund mad og faste. Bogen indeholder motiverende afsnit om sundhed, træningsøvelser, opskrifter på på alle døgnets måltider og indkøbslister. Der er også plads til gode råd om hvad man gør, hvis man falder i eller mister motivationen

Vurdering

Appetitvækkende helsides billeder, grundig gennemgang af træningsprogrammer og øvelser krydret med historier om forfatterens eget vægttab præger bogen. Det er en god og let tilgængelig guide til til vægttab og velvære

Andre bøger om samme emne

 Body by Frida tager udgangspunkt i et vægttab på 8 kg gennem en 60 dages bootcamp, og den inderholder ligeledes både tips til træning og sund mad, men har fokus på flere forskellige træningstyper lige fra yoga og styrketræning til kredsløbstræning