Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog med fire historier om Byggemand Bob baseret på 4 animationsfilm fra tv-serien. For børn på 3-6 år

Beskrivelse

Byggemand Bob og hans talende maskiner skal i "Dino-parken" indrette en oplevelsespark med modeller af farlige dinosaurer. Borgmester Madsen kommer på besøg, og hun bliver lidt forskrækket. I "Koks i betonen" skal Bobs hold lave en farverig parkeringsplads til en milkshake cafe. I "Det var kattens" bygger Bob et venteværelse til katte, men hvad med hundene? Byggeholdet skal i den sidste historie bygge et faldgitter på et middelalderslot, men er der mon spøgelser på slottet?

Vurdering

For fans af Byggemand Bob er bogen lige sagen. Billederne er fotografier i forskellige størrelser i rimelig god kvalitet baseret på de computeranimerede film, og teksten fortæller med megen dialog historierne sammen med billederne. Der er ikke så megen beskrivelse i teksten, så det er vigtigt at se på billederne for at få det hele med. Bogen har et farverigt og flot design, fx med nogle billeder i farvede rammer

Andre bøger om samme emne

Der findes en del bogudgivelser med Byggemand Bob og hans venner baseret på filmene fra tv, som fx Grab bygger et bageri med en en historie, ligesom Bob i det vilde vesten