Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Det er ikke det fremmede, der skræmmer os, men det hjemligt fortrængte, mener Freud. Til opgaveskrivere fra godt gymnasie-niveau og til læsere af Freud

Beskrivelse

Sigmund Freud (1856-1939) udgav i 1919 artiklen "Das Unheimliche". Indledningsvis funderer han over "das unheimliches" etymologiske betydning med ordbogsgengivelser. I anden del af artiklen analyserer Freud den tyske forfatter E.T.A. Hoffmanns (1776-1822) novelle "Sandmanden", på hvilken han afprøver sin teori om fortrængning og kastraktionsangst. Han referer undervejs også til anden litteratur og kunst i sin analyse af "det uhyggelige" som psykisk fænomen. Artiklen er gengivet i sin helhed på tysk, og bogen slutter med Jokum Rohdes videreførte artikel "De besatte og de bange" om bl.a. Tintin tegneserien De syv krystalkugler, samt filmen Mordets melodi og tv-serien Twin peaks

Vurdering

Freuds artikel og Jokum Rohdes analytiske bidrag vil især tiltrække opgaveskrivere, som analyserer tendenser om "det uhyggelige" i litteratur og scenekunst, og bogen har mange gode henvisninger til anden litteratur om emnet

Andre bøger om samme emne

 Det uhyggelige udkom 1. gang på dansk i 1998 med efterskrifter af Nils Otto Steen og Steen Visholm, som videreførte Freuds tanker omkring tendenser i film, litteratur og samfundsudvikling. I H.C. Andersen og det uhyggelige findes bl.a. en artikel om H.C. Andersens satire over det hoffmannsk uhyggelige