Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Wilhelmsen

Kort om bogen

Måske kan du se dig selv i nogle af denne bogs flotte og farverige tegninger af fugle? Fra ca. 2 år

Beskrivelse

Pegebog med kort tekst på kraftige papsider. Bogens tema er fugle, og på hvert opslag præsenteres vi for nye fugle, lige fra hane og høne til papegøje og flamingo. Nogle af bogens fugle er nærmest fantasifugle. Teksten, som er rimet, fortæller om forskellige ting, fuglene foretager sig, og lægger op til, at læseren skal forestille sig at være de forskellige fugle. Bogen er illustreret med farvelagte stregtegninger

Vurdering

Lucy Cousins kender vi især fra de populære bøger om Musen Malle. Bogens farveglade illustrationer er enkle, holdt i en barnlig stil og tegnet med en kraftig streg på farvet baggrund. De forskellige fugle er tegnet i en karikeret stil og ligner i vekslende grad de fugle, de skal forestille. Den rimede, ofte humoristiske tekst, leger med ordene og kan bruges til sprogstimulering

Andre bøger om samme emne

Der findes kun nogle få pegebøger af ældre dato, som udelukkende handler om fugle: Fugle i naturen og Hej, lille fugl (sidstnævnte om bondegårdens fugle)