Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Katten drejer ørerne mod lyden. Den sniger sig frem. Så kan den se musen, tager et langt spring, slå kløerne i den og bider til. Musen er dræbt, og katten æder det meste af den. Til børn på 8-9 år

Beskrivelse

Vi hører, hvad kattens tænder, kløer, øjne, ører og knurhår anvendes til. Det fortælles, hvor meget katte sover, hvordan de holder sig rene og markerer territorier. Huskatten er i familie med de store vilde kattedyr, og for ca 5000 år siden gjorde egypterne de små vilde katte tamme. Der er også noget om killinger, og om hvordan man skal passe sin kat. Til sidst lidt om katteracer. Teksten står i afsnit med korte linjer. Lix 13. Illustrationerne er farvede helsides fotos og små tegninger, som hjælper ved ordforklaringer. Bogen er indbundet og i serien "Faktisk!"

Vurdering

Rigtig fin fagbog om katten, hvor vi får meget viden - både historisk, og om vilde og tamme katte. Søde og flotte illustrationer

Andre bøger om samme emne

Andre fagbøger om katte er fx Katten fra 2014 og Katte i serien "Første Fakta"