Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Det er 25 år siden UEFA gentænkte Mesterholdenes Europa Cup og indførte fodboldens fornemmeste klubturnering Champions League. I de 25 år har danske hold deltaget otte gange. Bogen fejrer dansk klubfodbolds største øjeblikke i Europa de sidste 25 år. Til primært voksne læsere af fodboldbøger

Beskrivelse

Sportsjournalist Jesper Harborg fortæller om rød-hvide aftryk på Champions League gennem 25 år tilsat interviews med nogle af de spillere, der har haft en fod med i de afgørende situationer i danske stjernestunder i Champions League. Jens Madsen(AaB, 1995), Allan Ravn(Brøndby, 1998), Jesper Christiansen(FC København, 2006), Jeppe Curth(AaB, 2008), Martin Vingaard(FC København, 2010), Mikkel Beckmann(FC Nordsjælland, 2012), Lars Jacobsen(FC København, 2013) og Thomas Delaney(FC København, 2016) medvirker alle i bogen

Vurdering

Harborg fortæller meget begejstret og malende om de store danske øjeblikke i Champions League, og formår vha. spillerinterviewene at kaste et interessant analytisk blik på dansk klubfodbolds rolle i Europa før, nu og i fremtiden

Andre bøger om samme emne

Der er ikke tidligere udkommet en bog kun med fokus på danske stjernestunder i Champions League. I Mesterværket skildres dog hele historien om Mesterholdenes Europa Cup og Champions League fra starten i 1955 og frem til 2011, og i 101 af de største danske fodboldøjeblikke er der masser af glimt fra store danske fodboldøjeblikke på klubhold og landshold fra 1879 til 2009