Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

I denne fagbog er alle Minecrafts skabninger - kaldet mobs - tegnet og beskrevet. En dedikeret Minecraft mob-ekspert har viet sit liv til studierne af de sære mobs, og nu giver han sit livsværk videre til gamerne. Til øvede Minecraft-spillere fra 10 år

Beskrivelse

Dette leksikon, kaldet "Mobikon" indeholder oplysninger om 42 figurer i Minecraft. Der er passive mobs, neutrale mobs, nyttemobs, fjendtlige mobs, mobs som kan tæmmes og boss-mobs. Der er information om adfærd, levesteder og kendetegn for alle skabninger, der indtil nu er blevet set, fra de uskadelige kyllinger og køer til den frygtindgydende enderdrage. Alle figurerne beskrives grundigt på hver deres tætskrevet helside, og illustreres med stregskitser suppleret med håndskrevne kommentarer

Vurdering

Stemningen i bogen er eventyrlig som i et fantasy-univers. Forfatteren taler direkte til læseren i en fortrolig tone, og det understreges af tegningerne med de håndskrevne kommentarer. Teksten er grundig og kræver en god læser

Andre bøger om samme emne

Der findes efterhånden mange bøger om Minecraft fx Minecraft (Guide til udforskning) og Minecraft (Overlevernes hemmeligheder). Det særlige ved denne bog er fokus på figurerne fremfor bygningerne samt bogens grundighed