Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Kogebog med nemme retter, citater og forfatterens egne små historier. For dem, der ønsker ny inspiration og som sætter stor pris på fortællende billeder

Beskrivelse

Kogebog med retter, som indeholder få ingredienser. Størstedelen af retterne er snacks, frokostretter, desserter eller tilbehør. Bogen er spækket med billeder, både af retterne samt stemningsbilleder. Undervejs er der citater krydret med forfatterens egne fortællinger

Vurdering

Kulørfyldt kogebog med retter, som er nemme at gå til og hvor en del af opskrifterne blot indeholder 4-5 ingredienser. Størstedelen af bogen er billeder, som giver et flot indtryk og efterlader læseren med mættede sanser. En del af opskrifterne er set før, så det er billederne og layoutet, der er det væsentlige i bogen her

Andre bøger om samme emne

Kogebøger med simple og nemme retter er der mange af, fx Hurtigt + nemt = lækkert eller Sommerhuskogebogen