Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Elefanterne skal ned og bade, men denne gang vil Elvis ikke gå bagerst! Billedbog for 3-5-årige

Beskrivelse

I dag er det store badedag hos elefanterne. De skal altid gå i den samme rækkefølge ned til søen, men i dag vil Elvis ikke gå bagerst. Det skal den mindste ellers normalt, men i dag vil han gå forrest. Nu skal han bare finde en måde og hvilken bedre end at involvere læseren til at lave skræmmende dyrelyde og ryste med bogen, så de andre elefanter bliver bange, stopper op og derved lader Elvis komme foran. Det er dog ikke alle elefanterne, der lader sig narre, men det lykkes alligevel Elvis at få lov til at gå forrest på vej tilbage fra søen

Vurdering

En sjov billedbog med en fin historie og gode illustrationer. Man opfordres til at lave lyde for at skræmme elefanterne og ryste bogen - det er ret sjovt, for på den måde bliver læseren en del af historien. Både store og små vil finde bogen underholdende

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere udgivet Vi er i den forkerte bog!, Den her bog er ustyrlig! og Den her bog har lige spist min hund, som også opfordrer til interaktion med bogen