Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Hjælp Mumi med at finde sin gode ven Mumrikken. Undervejs møder I Mumimor, Snif, Lille My og Too-ticki. Bogen er i kraftigt pap, med små findeopgaver, føleeffekter, og er for de 2-4-årige

Beskrivelse

Mumi tager ud for at finde sin gode ven Mumrikken. Han møder en række af de andre fra Mumidalen: Mumimor, Lille My, Too-ticki og Snif, inden han finder Mumrikken. Undervejs opfordres børnene til at finde fx 6 ting, som Mumimor skal bruge til at bage eller 6 dyr, Lille My leder efter. Med en føleeffekt i form af det bugtende spor, Mumi følger, som er en rille i bogen. Forside med Mumi, det bugtende spor med føleeffekt og Lille My, som gemmer sig

Vurdering

Det er en charmerende, slidstærk lille gå-på-opdagelse bog om Mumi på udkig efter Mumrikken. Nogle af opslagene er meget smukke med deres flotte farvekombinationer, især dét med Snif med baggrund i gule og lilla farver. Selv om den ikke rummer nogen egentlig historie, kan den fint tjene som introduktion til Tove Janssons Mumiunivers, især for de yngste i målgruppen

Andre bøger om samme emne

Der findes flere finde- og opgavebøger med Mumitroldene fx Mumitroldene på skovtur Et andet eksempel på en findebog med en kendt nordisk børnebogsfigur kunne være Hvor er Peddersen?