Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Sød billedbog for 3-6-årige om at holde nogen udenfor, bare fordi de er anderledes

Beskrivelse

Dyrene ved søen holder koncert hver aften, men bliver afbrudt af et mærkeligt dyr, der pludselig begynder at dukke op. Det viser sig at være en taskegofer, og de andre lægger planer for hvordan de bedst holder ham væk. De bygger et fort, gemmer sig og mudrer bredden til, men taskegoferen finder dem hver gang. Til sidst går det dog op for dyrene, at han bare gerne vil være med i koret og alt ender i harmoni

Vurdering

Fin opbyggelig historie om ikke at holde nogen udenfor, bare fordi de er anderledes. Moralen er til at få øje på, men historien vil more de yngste læsere. Illustrationerne er ferske i farverne, næsten som skitser, undtagen taskegoferen der træder tydeligt frem i klar rød

Andre bøger om samme emne

Der findes virkelig mange billedbøger om mobning, fx Blå Pingvin eller Mælkemule - den lille Gotlandspony