Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Strikkebog med opskrifter på børnetøj i alderen 0-6 år. Her findes spændende opskrifter, der er inspireret af den nordiske børnemode, enkle i snittet og af dansk design

Beskrivelse

Denne strikkebog af den (i bogform) debuterende Trine Frank Påskesen - bedre kendt som Knit by TrineP, www.knitbytrinep.dk, indeholder 16-21 strikkeopskrifter på børnetøj (0-6 år). Til flere af modellerne er der tips til variationer - derfor det varierende antal opskrifter. Designet er dansk, og der er fokus på bæredygtighed godt håndværk og smukke produkter. Bogen indeholder indledende afsnit med forkortelser, forklaringer, størrelser, garn mv. Derefter følger strikkeopskrifterne. Først med et foto af det færdige resultat, herefter en materialeliste, størrelser, mål, strikkefasthed og andet relevant. Så kommer arbejdsgangen(ene) - afsluttende med montering. Der findes opskrifter på bl.a. hvirvelvind hue, quiltet shorts, Nordic autumn sweater, pyntekrave og meget andet. Bagest i bogen findes sider med materialer og samarbejdspartnere

Vurdering

Inspirerende strikkebog der - ifølge forfatteren - er både til den nye og den erfarne strikker. Den er dog primært rettet mod de erfarne, da det er meget få af modellerne, man umiddelbart vil kaste sig over som nybegynder

Andre bøger om samme emne

Lidt i stil med Nordisk strejf; dog med flere opskrifter