Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Strikkebog med mønstre, der er inspireret af et besøg i Marrakech. Til alle strikkeglade, der ønsker (marokkansk/afrikansk) inspiration til primært strikkede trøjer

Beskrivelse

Bogen indeholder 17 opskrifter til kvinder. Der er korte og lange cardigans, bluser og trøjer - åbne og lukkede modeller. Det er dansk design af forfatteren Annette Danielsen med marokkansk inspiration. Forfatterens intension er, at man hele tiden skal motiveres til at strikke de næste 20 pinde - så sker der noget nyt igen. AD har hentet inspiration forskellige steder og givet kapitlerne navne efter de forskellige steder/genstande; fx Atlasbjergene, Gurkemeje, Medina, Porte og Tagine. Forest i bogen er en forkortelsesliste, samt info om materialer. Opskrifterne er sat op med foto af det færdige resultat, tegning af emnet, praktisk info som størrelse, materialer, strikkefasthed osv. Herefter et helsidefoto af emnet/stedet med et par beskrivende linjer, hvorefter selve strikkeopskriften kommer

Vurdering

En meget smuk og meget inspirerende strikkebog, der på flotteste vis nærmest gengiver virkeligheden. Opskrifterne er for øvede strikkere, og de er udførligt beskrevet og gennemarbejdede. Det er virkelig flotte designs - næsten kunst

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har udgivet mange strikkebøger. Der er tidligere udgivet et par strikkebøger med inspiration fra Afrika - den nyeste er Strik med inspiration fra Afrika