Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Vil du vide, hvad soldaterne i specialstyrkerne laver, hvor de sættes ind og hvordan de er uddannet, så er der masser af spændende viden i denne bog. Især for jer mellem 10 og 13 år

Beskrivelse

Bogen om specialsoldater tilhører serien "Fakta+". I afsnit, som kan være på op til seks sider, fortælles om forskellige former for specialtropper, forskellige landes enheder og også noget om tidligere tiders særlige elitesoldater. Bogen er fuld af fotos, tegninger og også en del korte tegneserie-fortællinger. De sværeste ord forklares til sidst i bogen

Vurdering

Bogen er grundig, og kommer godt og dybt ind i emnet, så stort set alle mellem 10 og 13 år vil opleve, at de får nyt at vide. Teksten er ikke let - der er mange svære og specielle ord undervejs. Til gengæld, så bliver disse ord forklaret virkelig godt gennem de mange detaljerede tegninger og små tegneserier. Der er super spændende beskrivelser i detaljer - og flere af disse er ganske overraskende, fx en faldskærmsspringende hund og engelske specialtroppers Tarzan-bane. Bogen er lækkert lavet med superdetaljerede billeder i flot opsætning

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke mange fagbøger om specialenheder i de forskellige landes militær. Vil man læse om militær i al almindelighed er Soldater et godt bud, den er både kortere og lettere. Desuden har "Fakta+" serien spændende bøger om jagerfly, kampvogne, droner mm