Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

En kortfattet introduktion til mundtlig præsentation af fagligt stof mest målrettet studerende på videregående uddannelser

Beskrivelse

Forfatteren er underviser på Erhvervsakademi Århus. Bogen kommer rundt om identifikation og bevidsthed om målgruppe, det talte sprog, kropssproget, forberedelsen, retorikkens grundbegreber, stemmen, personlig fremtoning og visuelle hjælpemidler. Rundt om i den fortløbende tekst er små øvelser placeret - nogle beregnet til små grupper. Kort litteraturliste og stikordsregister

Vurdering

Bogen er formidlet i et klart og stringent sprog. Den er kortfattet, men kommer rundt om de vigtigste forhold, når der mundligt skal præsenteres fagligt stof. Teksten bærer præg af at være baggrundsstof til et undervisningsforløb, dels via de små øvelsers karakter, dels via en passus som "når du indgår i et personligt udviklingsforløb som dette". Stoffet kan dog sagtens bruges selvstændigt af folk, der har brug for en ultrakort indføring i kunsten at formidle et fagligt budskab med gennemslagskraft

Andre bøger om samme emne

Hylderne bugner af bøger med lignende indhold, f.eks.: Den gode præsentation, Tænd og Brænd igennem. Den aktuelle er yderst kortfattet i forhold til de fleste andre om emnet