Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Den solide arbejdsmand og publikumsyndling fortæller om sin barndom i DDR og sin cykelkarriere, der indbefattede 17 Tour de France-deltagelser. For alle, der interesserer sig for professionel cykling

Beskrivelse

Jens Voigts professionelle cykelkarriere stoppede, da han i september 2014 satte timerekord på bane i en alder af 43. Den og især forberedelsen til forsøget fortæller han udførligt om, men inden da berettes slavisk om en lykkelig opvækst i DDR, genforeningen og ikke mindst den lange cykelkarriere, der også bragte ham i Bjarne Riis' tjeneste på Tinkoff-Saxo-mandskabet. Han giver karakteristik af sine bedste venner blandt de andre ryttere og de forskellige trænere og sportsdirektører. En række af disse kommer også til orde og giver korte historier om Voigt. Bogen er gennemillustreret med fotos af især hovedpersonen

Vurdering

Voigt skriver som han taler: bramfrit og med mange udråbstegn, så det er en letlæst og interessant skildring om manden, der aldrig var bange for at gå i udbrud eller hente et

Andre bøger om samme emne

Af nyere cykelbiografier kan nævnes Fignons Vi var unge og ubekymrede, den danske Sort kaffe og hvide sokker samt Det hemmelige løb