Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Med universet som mit vidne". Sådan afsluttes hver indvielse/kapitel i denne samling af 15 meditative sjælerejser, for spirituelt interesserede læsere

Beskrivelse

Denne bog er en sjælerejse, bygget om omkring 15 vers i "Universets sang". Hvert kapitel afsluttes med et vers, som fx kan lyde "Jeg er Lyset. Lyset er i mig. Jeg er Ånden. Ånden er i mig. Jeg er Vuggen. Vuggen er i mig. Jeg er dig. Du er i mig". Kapitlerne starter med en kort indledning, hernæst skal en energisøjle aktiveres. Før hver rejse skal læseren gå i ceremoni. Kapitlerne har titler som "Jeg er lyset", "Jeg er kilden" og "Jeg er altet". Bagerst i bogen er hele sangen, inklusiv noder. Danske Lorelai er psykolog, forfatter og og komponist og har udgivet både bøger og musik. Seneste Rigtige mænd går også i sort

Vurdering

Dette er en smuk og forholdsvis lettilgængelig udgivelse, som på trods af formatet, er mere end "en bog". Det er en musisk sjælerejse, som bedst kan læses med dage imellem. Bogen kræver et åbent sind samt rolige omgivelser, idet ceremonierne kræver ro på linje med meditation. De 15 rejser har til formål at give læseren en brik af ens egen sjæl. Herved kan man bryde gamle mønstre, og få kontakt til det universelle lys, som er indeni enhver. Smuk og brugbar udgivelse

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre fine udgivelser om meditative sjælerejser. Her kan især fremhæves Lars Muhls smukke SHM - lyset i mørket