Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Kogebogen som hjælper dig i gang med at have en maddag. Børnevenlige og klassiske opskrifter. Fra 12 år

Beskrivelse

Kogebogen indledes med et teoretisk afsnit om fx bakterier, udskæring af grøntsager, sikkerhed, kostråd og tilsmagning. Bogens opskrifterne er opdelt i kapitlerne: aftensmad, dip og dressinger, brød og søde sager, eftermiddagssnacks og weekendbrunchtallerken til familien. Hver opskrift indledes med et foto af den færdige ret og af alle ingredienser, som skal bruges til retten. Der er illustrationer af sværhedsgrad, tilberedningstid og antal portioner. Hver opskrift har trin for trin vejledning med tekst og fotos, samt små fakta-bokse med tip. Indholdsfortegnelse forrest i bogen og bagest et register. Forfatteren er kost- og træningsvejleder, uddannet skolelærer og underviser 6.-7.kl. i madkundskab. Har også udgivet Elsk din tarm

Vurdering

Utrolig indbydende kogebog som indeholder mange børns yndlingsopskrifter tilsat lidt ekstra grøntsager. Velegnet til undervisning i madkundskab og vil være særdeles anvendelig for alle nybegyndere i et køkken. Vil uden tvivl kunne inspirere mange til at udvikle evnen og finde glæden ved madlavning. Inspirerende fotos, flot layout og kraftig papirkvalitet

Andre bøger om samme emne

 Jubii - jeg har maddag formidler også glæden ved at lave lækker mad til sig selv og sin familie. Børn i køkkenet er en anden børnevenlig kogebog, her er det dog vegetarretter som er udgangspunktet