Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Læs om præsten Martin Luther som blev uvenner med både den tyske kejser og Paven. Fra 10 år

Beskrivelse

Martin Luther blev født i Tyskland i 1483. Efter sin skolegang begyndte han at studere jura, men afbrød studierne da han følte et kald fra Gud, han blev derfor munk og senere præst. Luther brød sig ikke om, at den katolske kirke var så mægtig og bestemte så meget over menneskers liv. Han mente, mange af de ting kirken forlangte af folk var til kirkens egen fordel og ikke noget Gud krævede. Han ønskede at lave om på dette og med stor fare for sit eget liv, begyndte han at påpege disse fejl over for kirken og Paven. Det var også Luther som oversatte Bibelen fra latinsk til tysk, så almindelige mennesker også kunne læse den. Alt disse ændringer førte til det, vi i dag refererer til som Reformationen. 2017 er 500-året for Reformationen i Nordeuropa. Forrest i bogen er indholdsfortegnelse med sideangivelser

Vurdering

Fin lille letlæst bog om Reformationen og Martin Luther. Velegnet til læsere på mellemtrinnet, som har brug for en kort og enkel indføring i Luthers liv og tanker. Flotte farverige illustrationer som støtter godt op om teksten

Andre bøger om samme emne

 Martin Luther udkom for nylig og henvender sig til lidt yngre læsere. Reformationen er en fin fagbog om reformationen i Europa