Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

En stor kasse ankommer til en zoologisk have. De andre dyr er spændte på, hvem der nu flytter ind. Billedbog på vers til højtlæsning for 2-4-årige

Beskrivelse

En stor transportkasse skaber uro blandt dyrene i en zoologisk have. De flokkes om kassen og gætter på, hvem som er i kassen. Det bliver ikke nemmere, da dyret i kassen begynder at svare på deres spørgsmål. Dyret er nemlig større end en loppe og mindre end en gris. Det har ingen pigge, men en krop som er blød og rar. På bogens sidste opslag er der små findeopgaver til læseren og enkelte spørgsmål. Teksten er skrevet på vers. Illustrator er kendt fra andre billedbøger fx Måneskinsdragen. Forfatteren har skrevet flere bøger for børn og heraf er kun få oversat til dansk. Fx Æslets fortælling om julenat

Vurdering

Flotte og farverige illustrationer med mange små sjove detaljer på hvert opslag. Billederne lægger godt op til dialog om dyr og forskelligheder. Bogen er oversat fra tysk, og ikke alle vers glider lige nemt i starten, men de vinder ved flere gennemlæsninger

Andre bøger om samme emne

Der findes mange bøger om dyr og zoologiske haver fx Rita & Krokodille - Zoologisk Have. Venskaber blandt dyrene i zoologiske haver beskrives også flot i Anthony Brownes søde bog Venskab