Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Owen Suskind er autist og som lille dreng var han ved at lukke sig inde i sig selv. Men Disneys magiske universer åbnede døren til Owens omverden. Rørende feel-good dokumentarfilm

Beskrivelse

Owen Suskind er autist. I en tidlig alder begynder han at lukke sig inde i sig selv, han begynder at forsvinde fra omverdenen. Men gennem Disneys magiske universer og karakterer formår Owen at kommunikere med omverdenen. Filmen er fortalt i tre spor: de unge år, hvor vi gennem interviews, fotografier og videooptagelser følger Owen som lille dreng. Nutidssporet, hvor vi følger Owen der skal til at flytte hjemmefra. Samt animationssporet hvor flere af Owens ideer skildres gennem animationssekvenser lavet specifikt til filmen. Filmen er inspireret af Ron Suskinds roman om sønnen Owen

Vurdering

"Life, animated" er en meget rørende og velfortalt dokumentarfilm, hvor flere forskellige stilarter mødes. På fornem vis lykkes det for filmskaberne at kombinere den magiske verden, gennem fantastiske animationssekvenserne, med Owens virkelige verden. Det er en meget strømlinet og konstrueret film, hvilket gør at den bedst fungerer som en rørende og magisk fortælling om én enkelt persons dannelsesrejse end den fungerer som en skarp dokumentarfilm om autisme

Andre film om samme emne

Bogen Life, animated som er skrevet af Owens far, dokumentarfilmen En anderledes dreng og spillefilmen Rain man handler også om autisme