Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Dina kan høre en lyd. Der er en der piber. Hun lister sig nærmere. Det er en drage, en sort drage. Dina kan se, at dragen har brug for hjælp, men hun ved, at de sorte drager er farlige. Hvad skal hun gøre? For 6-8-årige

Beskrivelse

"Dina og lianen" er en del af serien "Billebøgerne". Den har en bille ud af tre, som svarer til lix 4-5. "Dina og lianen" er bog 3 om pigen Dina, som er kommet til et land med drager. I denne bog finder Dina en sort drage, der har brug for hendes hjælp. Hun beslutter sig for at befri den, selvom det er farligt. I de tidligere bøger om Dina, bliver hun i bog 1 Dina og dragen bortført af den venlige grønne dragemor, der fører Dina til dragehulen. I bog 2 Dina og den sorte drage er hun venner med de grønne drager, men så kommer der en sort og grusom drage, som vil tage de grønne dragers unger

Vurdering

Fantasifuld og spændende læsetræning til begynderlæsere. Sproget er let og enkelt. Teksten er stor og åben og sat i korte linjer. og billederne er farverige og støtter historien godt. Bogen er hardback og i en rigtig god kvalitet. Der kan downloades gratis lærervejledning og opgaver på www.billeboegerne.dk

Andre bøger om samme emne

Der findes mange spændende læslet-bøger med lav lix, hvor der er drager på spil. Her kan nævnes Polly og dragen lix 6 fra serien "Super let ps", og Lukas er dragekriger lix 6 fra serien "Mikro Dingo"