Filmvurdering

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om filmen

Kan du bare ikke få nok af Disneyprinsesser, så vil du elske Elena fra Avalor. Her er prinsesser, prinser, kongeriger, venskab og alt hvad en Disneyserie indebærer. Passer perfekt til prinsessesultne piger i alderen 4 år og opefter

Beskrivelse

Prinsesse Elena er endelig blevet gammel nok til at regere landet, og hun kan næsten ikke vente til at få kronen på. Hun finder dog hurtigt ud af, at det ikke er så nemt, som det umiddelbart virker. Hun indvilliger i at nedsætte et råd, som skal hjælpe hende med at styre kongeriget. Elena kommer ud for mange problemer, og ikke alle har reelle hensigter, og så er det godt at have gode venner tæt på sig. Elena fra Avalor er lavet som en TV-serie, og på denne dvd er der samlet 3 episoder. I alt ca. halvanden times underholdning

Vurdering

Serien om Elena er skøn, sjov og underholdende. Prinsesse Elena vil appellere til næsten alle piger, hun er sød, klog og ikke mindst eventyrlysten. Hun har mange gode egenskaber, og der er mange gode pointer i serien. Man kan tydelig se en vis inspiration og lighed med Disneys andre prinsesser. Der er god stemning og ørehængende sange

Andre film om samme emne

Serien minder i sit udtryk meget om serien om Sofia den første - det fortryllede festmåltid bortset fra Elena er ældre end Sofia